Her kan du betale med Forbrugsforeningen
SNE-LUFFER fra CaMaRose er dejligt varme og bløde vanter, som har et tidløst og enkelt design. Sne-Luffer er strikket i Snefnug fra CaMaRose og er tilgængelige i flere forskellige størrelser, så hele familien kan få glæde af dem. Opskriften indeholder fire størrelser til børn og også størrelser til både damer og herrer. Vanterne strikkes rundt med enten rundpinde eller strømpepinde og har en simpel og klassisk 2, 2 ribstrikning. Hånden er strikket i glat, og for at give luffen en god pasform, tages ud til en kile til tommeltotten.
Se garnforbrug, mål og størrelse længere nedeStørrelse: 2-3 år (4-5 år) 6-7 år (8-9 år) Dame (Herre).
Længde på hånden: Ca. 10 (13,5) 15 (16,5) 18 (19,5) cm.
Længde på hele luffen: Ca. 16,5 (20,5) 23 (25,5) 28 (31,5) cm.
Målene er blot vejledende og det anbefales altid at måle modellen på undervejs, for at få den rigtige længde!
Garn: SNEFNUG (55% baby alpakka, 35% økologisk bomuld og 10% mulesing free merinould) fra CaMaRose.dk.
Garnalternativ: SNEFNUG NATUR, LAMAULD, LAMATWEED eller HØST fra CaMaRose.dk
Vejledende garnforbrug: 1 (1) 1 (1) 2 (2) nøgle(r) Snefnug.
Vejledende strikkepinde: Lufferne kan enten strikkes på strømpep eller på rundp, hvis der strikkes med magic loop. 4 strømpep nr. 4,5, ELLER rundp nr. 4,5 (80 cm) og en ekstra pind nr. 4,5 til når vanterne strikkes sammen ved fingerspidserne.
Strikkefasthed: Ca. 19 m x 26 omg på p nr. 4,5 = 10 x 10 cm i glat.
Snefnug eller Snefnug natur fra Camarose: Vejledende pris: 76,00 kr.
Opskrift: 30,00 kr.
Voksne Damer/Herre: 2 x Snefnug/Snefnug natur + opskrift = 182,00 kr. (ekskl. fragt)
Fri fragt fra 499,-