Her kan du betale med Forbrugsforeningen Her kan du betale med Forbrugsforeningen

VIGTIG INFO: WEBSHOPPEN ER ÅBEN - MEN BUTIKKEN HOLDER FERIELUKKET FRA 22/7 - 28/7

BEMÆRK SAMTIDIG:

Der må i ferieperioden forventes længere leveringstid. Vi takker for tålmodigheden. 

Uldgalleriet Garnbutik Nordsjælland Isager Camarose Hjelholt Filcolana Pascuali
Tilbage til webshop

Lamatweed - CaMaRose


LAMATWEED fra CaMaRose, er et meget blødt, rustikt og 1-trådet garn med en fin afstemt glans og tweedeffekt.

LAMATWEED er spundet af 40% Lamauld, 40% Ren ny uld og 20 % viscose (et silkelignende naturmateriale).
Løbelængden er 100 m / 50 g. Den anbefalede strikkefasthed 17-18 m x 24 p, den anbefalede pindestørrelse er 4,5-5 mm.

Farvekortet i Lamatweed er specialfremstillet til CaMaRose med udgangspunkt i farver forekommende i naturen.

Lamauld er et eksklusivt naturprodukt. Lamauld er lanolinfri, let og stærk. Fibrenes hule opbygning giver en usædvanlig god isoleringsevne. Viscose, også kaldet Rayon er et naturprodukt fremstillet af plantematerialet cellulose. Viscose har et silkelignende udtryk både i glans og blødhed og er særligt velegnet til at absorbere fugt. Det er nister af viscose i forskellige farver som giver tweedeffekten i Lamatweed. Nisterne er hovedsageligt i naturfarver som råhvid, beige, brun og sort som tilfører et fint spil i dit strikke- og hæklearbejde.

Lamatweed er med garnets rustikke udtryk, høje isoleringsevne, styrke og blødhed særdeles velegnet til børn, klassiske sweatre, cardigans, overtøj og tæpper.
Garnets spinding betyder at Lamatweed først folder sig helt ud når den er strikket og skyllet op. En strikket og vasket prøve kan derfor varmt anbefales for at få det fulde indtryk af garnets egenskaber, udtryk og blødhed. Nisterne kan give overskudsfibre i arbejdsprocessen, størstedelen af disse fibre skylles ud ved de første vaske.

Lamatweed fra CaMaRose produceres i Peru under hensyn til både miljø, dyrevelfærd, de lokale bønder og arbejdere. Producenten er oeko-tex certificeret på alle dets uldprodukter og anvender solenergi i produktionen. Høje kvalitetskrav samt hensyntagen til miljø, dyr og mennesker i produktionen er grundlaget for spinderiets samarbejdet med CaMaRose siden 2010.