Her kan du betale med Forbrugsforeningen















Alice Jacket - Odd Row - Isager Archives 2
Sådan strikker du din Alice Jacket fra Odd Row - Isager Archives 2
En jakke i kombination af dobbelt perlestrik og intarsia med struktur. Kraven og kanterne strikkes i dobbeltstrik. Jakken strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op i nakken og der strikkes frem og tilbage i striber med udtagninger til skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, strikkes der dobbelt perlestrik på ryggen indtil ærmegabets dybde er nået.Midt på ryggen dannes der samtidig et lille trekantmønster i intarsia. Bagstykket hviler mens der strikkes masker op til forstykkerne langs hver af skuldrene og der strikkes trekantmønster efter diagram til bunden af ærmegabene.
Forstykkerne samles med bagstykket og resten af kroppen strikkes efter diagram. Der strikkes dobbeltstrik rundt langs alle kanter og kraven. Ærmerne strikkes ét ad gangen. Der strikkes masker op langs ærmegabene og ærmekuplen dannes ved hjælp af venderækker. Der strikkes intarsia i striber efter diagram, mens der tages ind langs indersiden af ærmerne.
Odd Row fortæller om designet til Alice Jacket:
Lene Rix (Odd Row) skriver om designet:
“Alice Jacket er mit bidrag til Isager Archives 2 – en afslappet jakke inspireret af de trekantede linjer og tekstur i den originale skitse til Marianne Isagers Skæl fra 1980’erne.
Designet refererer til Alice i Eventyrland, med en farvepalet af beige, sort og gammelrosa, der minder om spillekortene fra Sir John Tenniels originale illustrationer. Trekantede former er skabt gennem tekstureret intarsia-farvemønster, mens sorte linjer er fremhævet med vrang for at definere de geometriske mønstre. Intarsia var en teknik, der blev meget brugt i 80’erne og strikkes traditionelt frem og tilbage – perfekt til en åben front. Til ærmerne har jeg udviklet en teknik til at strikke intarsia, så det strikkes som på rundpind, og man undgår montering.
Jakken er strikket i Isager Jensen Yarn, holdt sammen med en tråd Isager Silk Mohair. Alle kanter og den høje krave er afsluttet i dobbeltstrik, hvilket skaber en rolig ramme, der balancerer de varierede teksturer og mønstre. Alice Jacket lukkes med håndlavede keramikknapper.”
Bemærk: Dette strikkekit indeholder garn fra Isager, men ikke opskrift. Den finder du hos Odd Row (makers world) HER
Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Archives 2.
Se størrelser, mål og garnforbrug længere nede
Her finder du din størrelse og garn til din Alice Jacket fra Odd Row
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
MÅL
Jakkens overvidde: 103 (108) 113 (118) 123 (133) 143 cmPasser brystmål: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm.
Længde: 55 (56) 57 (59) 61 (63) 65 cm målt midt bag uden kraven.
STRIKKEFASTHED
16 masker, 24 pinde på 10x10cm i dobbelt perlestrik efter vask eller dampGARNFORBRUG
Isager Jensen Yarn
Isager Silk Mohair
Bundfarve og kanter (Farve A):A1: 350 (400) 400 (450) 500 (550) 550 g Isager Jensen Yarn fv 6s
A2: 125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g Isager Silk Mohair fv 6
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster foran og striber på ryggens bærestykke (Farve B):
B1: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Jensen fv 92
B2: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair fv 69
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster på ryggen og striber nederst på forstykket og på ærmerne (Farve C):
C1: 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Jensen fv 30
C2: 25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair fv 30
De to tråde strikkes sammen
Knapper: 7 stk. – 20 mm (medfølger ikke)
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind: 5 mm
Rundpind: 4 mm
Isager Jensen: Vejledende pris: 70,00 kr. / 50 g
Isager Silk Mohair: Vejledende pris: 82,00 kr. / 25 g
_________________________________________________________________________________
Str. XS: 9 x Jensen + 7 x Silk Mohair = 1204,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. S / M: 10 x Jensen + 7 x Silk Mohair = 1274,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. L: 11 x Jensen + 8 x Silk Mohair = 1426,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. XL: 14 x Jensen + 8 x Silk Mohair = 1636,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. 2XL / 3XL: 15 x Jensen + 9 x Silk Mohair = 1788,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Fri fragt fra 499,-
