Her kan du betale med Forbrugsforeningen
Friday Slipover V-neck fra PetiteKnit strikkes oppefra og ned i perlerib. Først strikkes rygstykket, så de to skulderstykker og til sidst kroppen. Langs V-udskæring og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Halsens ribkant strikkes med dekorative indtagninger midt foran.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang. Bemærk, at perlerib vokser i vask/i brug. Du kan derfor regne med, at strikkefastheden før vask/brug skal være omtrent 24-25 m pr. 10 cm, og at den efter vask/brug vil give sig til de 22 m pr. 10 cm. Det er væsentligt for skulderbredden og pasformen, at strikkefastheden overholdes. Vask derfor strikkeprøven, før du måler strikkefastheden. Findes i størrelserne XS-5XL.
Pinde: Rundpind (60 og 80 cm eller 100 cm) 4 mm, Rundpind (40 og 80 cm eller 100 cm) 3,5 mm
Strikkefasthed: 22 masker x 34 pinde i perlerib på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Størrelse | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL |
Overvidde cm | 91 | 96 | 100 | 105 | 115 | 125 | 135 | 145 | 155 |
Rygbredde øverst inkl. ribkant cm | 36 | 36 | 37 | 40 | 42 | 42,5 | 43,5 | 43,5 | 45,5 |
Dybde på ærmegab cm | 24 | 24 | 26 | 28 | 28 | 30 | 31 | 31 | 31 |
Garnforbrug (gram) | |||||||||
Sunday fra Sandnes Garn (50g = 235m) | 150g | 150g | 150g | 150g | 200g | 200g | 200g | 200-250g | 250g |
sammen med Mohair by Canard (25g = 212m) | 75g | 75g | 75g | 75g | 100g | 100g | 100g | 125g | 125-150g |
eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn | |||||||||
eller Silk mohair fra Isager | |||||||||
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5).