NYHED
Forside til bogen Dominostrik fra A til Z af Vivian Høxbro

Dominostrik fra A til Z af Vivian Høxbro

300,00 DKK
Varenummer: 9788743612858

Dominostrik fra A til Z - 25 firkanter, uendelige muligheder

I Dominostrik fra A til Z fejrer strikdesigner Vivian Høxbro 25 år med dominostrik – den særlige teknik, hvor små firkanter strikkes sammen som brikker i et dominospil.

Bogen indeholder 25 forskellige firkanter, hver med sit eget udtryk – nogle med snoninger, andre med hulmønstre eller flerfarvestrik. Firkanterne kan kombineres i utallige variationer, så du kan skabe alt fra puder, dækkeservietter og tørklæder til sweatre, sjaler og toppe.

For både begyndere og øvede

Efter firkantalfabetet følger fire strikkeskoler, der lærer dig trin for trin, hvordan du sammensætter firkanterne.

Herfra kan du dykke ned i 18 nye dominodesigns, hvor Vivian Høxbro viser sin unikke sans for farver, struktur og form. Bogen giver inspiration til både boliginteriør og beklædning – alt sammen med den karakteristiske elegance, som har gjort hendes designs kendte verden over.


Antal

Om forfatteren

Vivian Høxbro har i over 40 år arbejdet som strikdesigner og forfatter til en lang række bøger, udgivet i både Danmark, Norge, USA og Japan.

Hun er kendt for at forene klassisk håndværk og moderne design, og hun fortsætter ufortrødent sin kreative rejse fra hjemmet i Stubbekøbing, hvor hun også er frivillig ved Danmarks Strikmuseum – STRIK på 1’ste.