Her kan du betale med Forbrugsforeningen


Dandelion Sweater - Imadeit Knit - Garnkit
Garnkit til Dandelion Sweater fra Imadeit.knit
Toppe Dandelion Sweater fra Imadeit.knit er strikket i Isager Trio 1 og Isager Silk Mohair
Bemærk: Dette strikkekit indeholder garn men IKKE opskrift. Opskriften kan købes hos Imadeit.knit her
Se størrelse og garnforbrug længere nede.
Her finder du din rigtige størrelse og garnforbrug til at strikke din Dandelion Sweater
Størrelser:
XS (S) M (L) XL
Størrelsesguide og mål:
Midtfor til ærmekant (trekvartærme-længde): 62 (64) 66 (68) 70 cm (ekskl. I-cord kant)
Taljestykke: 63 (67) 71 (76) 80 cm
Hvis ærmelængden ønskes længere, beregnes den ekstra længde således:
Ekstra længde (cm) x 3 (omg/cm) = antal omg i glatstrik.
Antallet af omg lægges til den eksisterende opskrift; henholdsvis ved ærmets begyndelse ved opskriftstart og det andet ærmes slutning.
Strikkefasthed:
Perlestrik: 18 masker x 35 pinde på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Glatstrik: 19 masker x 30 pinde på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pind:
Rundpind 4,5 mm (80 cm, eller mere)
Materialer/Garnforbrug:
Farve 1: 150g (150g) 150g (200g) 200g g Trio 1 fra Isager
Farve 2: 100g (100g) 100g (125g) 125g Silk Mohair fra Isager
Imadeit.knit fortæller om designet til Dandelion Sweater:
"Det var en kold 1. april 2022, og jeg sad og hyggede mig med min yngste datter på en pizzarestaurant i Jægergårdsgade i Aarhus. Det var en af de stunder, hvor der er masser af tid til hygge og nærvær. Det blev endnu mere magisk, da hele gaden pludselig stod i et med himlen og sneen væltede ned. En ung pige kom gående forbi vinduet i en patchworkjakke af læder og ruskind. En 80’erjakke med skønne detaljer. Store ærmegab og linjer der stod skarpt hen over jakken i de forskellige patchworkfelter. Det blev kun til et glimt af jakken, da sneen slørerede for alle detaljerne. Men glimtet satte gang i kreativiteten – jeg fik en idé.
Idéen blev omsat til skitser da jeg kom hjem, og konstruktionen af sweateren blev i første omgang en tredelt sweater. Jeg strikkede den i fire farver og intarsia-teknik. Konstruktionen i den næste version gjorde, at jeg kunne strikke den øverste del ud i et, men garnet gav et for tungt udtryk. Efter tredje version, som også blev for tung, fandt jeg endelig den rigtige kombination mellem Trio 1 og Silk Mohair. Den skabte det florlette udseende, som jeg var på jagt efter. Perlestrikken kom også mere til sin ret og med letheden i sweateren, faldt min tanke på løvetand – den man puster til. Med de fine hårformede fnug, som bærer frøene som snefnug gennem luften, var jeg straks tilbage i Jægergårdsgade."
Garn fra Isager:
Trio 1: 70,00 kr. (50 g)
Isager Silk Mohair: 86,00 kr (25 g)
____________________________________________________
Str. XS - M: 3 x Trio 1 + 4 x Isager Silk Mohair = 554,00 kr.
Str. L - XL: 4 x Trio 1 + 5 x Isager Silk Mohair = 710,00 kr.
Fri fragt fra 499,-
