Her kan du betale med Forbrugsforeningen










Billie Jean Jacket - Popknit - Isager Archives 2
Sådan strikker du din Billie Jean Jacket fra Popknit - Isager Archives 2
Billie Jean Jacket er en model med skrånende skuldersøm, dyb v-hals, lange ærmer og et spændende tofarvet mønster i jacquard. Først strikkes bagstykket med udtagninger i hver side, der senere vil danne en skrånende skulder. Der strikkes masker op langs hver skulderskråning, hvorfra hver af forstykkerne laves hver for sig, med udtagninger mod brystet. Efter ærmegab samles for- og bagstykker og arbejdet strikkes videre frem og tilbage til ønsket længde. Kroppens afsluttende kant samt stolper strikkes nu ud i ét i ensfarvet dobbeltstrik med knaphuller i åbningens højre side. Der strikkes masker op i ærmegabsåbningen. Ærmerne strikkes rundt og lige ned i mønster, og afsluttes ligeledes med en ensfarvet dobbeltstrikket kant.Popknit fortæller om designet til Billie Jean Jacket:
” Fra det øjeblik jeg blev inviteret til at deltage i Isager Archives 2, vidste jeg, at jeg ville arbejde med Marianne Isagers Zalmiak som udgangspunkt for mit design. Designet har en rolig selvtillid – det gentagne motiv føles både klassisk og rebelsk på samme tid. Jeg ønskede at udforske, hvordan det geometriske sprog kunne udvikle sig til en ny silhuet, hvor mønsterets puls bevares, men oversættes i en ny kontekst, hvor materialer, farver og snit peger i en ny retning.
Valget af to forskellige garntyper er en del af denne oversættelsesøvelse. Jeg valgte Isager Bouclé som den ene, fordi jeg elsker kontrasten mellem den fluffy, næsten nostalgiske overflade og mønsterets skarpe, grafiske karakter. Samspillet mellem den bløde tekstur og den hårde geometri blev et gennemgående tema. Den dæmpede lilla farve kombineret med den dybe sorte farve skabte en stemning, der føltes både retro og moderne, og som afspejlede den vintage-energi, der var i inspirationsbilledet, mens den markerede sit eget præg.
Først havde jeg tænkt mig kun at designe en jakke, der holdt sig tættere på den oprindelige silhuet. Men jo mere jeg eksperimenterede, jo tydeligere blev det, at motivet krævede mere plads – det krævede et komplet sæt. I det øjeblik jeg visualiserede den matchende jakke og nederdel, føltes designet uundgåeligt.
Ideen om empowerment har været central gennem processen med mit design af Billie Jean Jacket & Skirt. Jeg ønskede, at det endelige look skulle udstråle selvtillid og legesyge, som om bæreren var trådt ind i en karakter, der er modig uden at tage sig selv for alvorligt.”
Bemærk: Dette strikkekit indeholder garn fra Isager, men ikke opskrift. Den finder du hos designeren her
Opskriften er udarbejdet som en del af Isager Archives 2.
Se størrelser, mål og garnforbrug længere nede
Her finder du din størrelse og garn til din Billie Jean Jacket fra Popknit
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
MÅL
Passer til brystmål 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cmOvervidde 107 (113) 118 (124) 135 (145) 156 cm
Længde 54 (56) 57 (59) 60 (62) 64 cm
Modellen er beregnet med et positive ease på 20-25 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 20-25 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M med en overvidde på 118 cm.
STRIKKEFASTHED
22 masker x 28 pinde i tofarvet jacquard som i diagram på pind 4 mm = 10 x 10 cm24 masker x 28 pinde i ensfarvet dobbeltstrik på pind 3 = 10 x 10 cm
GARNFORBRUG
Isager Jensen Yarn
Isager Bouclé
Farve A: 350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 Isager Jensen YarnFarve B: 200 (200) 250 (250) 300 (350) 350 Isager Bouclé
Den sort/lilla udgave er strikket i Jensen farve 30 og Bouclé farve 12
Den rød/bordeuax udgave er strikket i Jensen farve 28 og Boucle farve 33
Ønsker du at strikke Billie Jeans Skirt? Finder du garnpakken her
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 3 og 4 mm (40 og 80-100 cm, samt ærmepinde med mindre der bruges magic loop teknik).
Isager Jensen: Vejledende pris: 70,00 kr. / 50 g
Isager Bouclé: Vejledende pris: 74,00 kr. / 50 g
_________________________________________________________________________________
Str. XS / S: 7 x Jensen + 4 x Bouclé = 786,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. M / L: 8 x Jensen + 5 x Bouclé = 930,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. XL: 9 x Jensen + 6 x Bouclé = 1074,00 kr. (Inkl. fri fragt)Str. 2XL: 10 x Jensen + 7 x Bouclé = 1218,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. 3XL: 11 x Jensen + 7 x Bouclé = 1288,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Fri fragt fra 499,-
