Her kan du betale med Forbrugsforeningen Her kan du betale med Forbrugsforeningen

Uldgalleriet Garnbutik Nordsjælland Isager Camarose Hjelholt Filcolana Pascuali
Tilbage til webshop

Sille Slipover - PetiteKnit

50,00 DKK
Varenummer: T0195

Strikkeopskrift: Sille Slipover fra PetiteKnit

SILLE SLIPOVER fra Petiteknit strikkes oppefra og ned med strukturstrik i et ret og vrang-mønster. Først strikkes ryggen, derefter skuldrene og forstykket. Derefter strikkes kroppen, og til sidst strikkes ribkanter i hals og ærmeåbning.

Størrelsesguide

Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.

Sille Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på

6 cm. Ønskes et mere oversize fit, strikkes en størrelse større.

Størrelser:

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

Slipoverens overvidde: 92 (96) 104 (108) 116 (128) 136 (148) cm

Længde: 52 (54) 56 (57) 59 (61) 63 (65) cm (målt midt bag inkl. halskant)

Skulderbredde: 38 (38) 41 (42) 43 (45) 47 (47) cm

Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i mønsterstrik på pind 4 mm med to tråde = 10 x 10 cm

Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (60 og 80 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm)

Materialer: 400 (400-450) 450-500 (450-500) 500 (550) 600 (650) g Aiayu Garn 100% babyllama-uld (50 g = 150 m) strikket med to tråde samtidig.

Opskriften er udarbejdet i samarbejde med Aiayu.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5).

Antal
1
Tilføj til kurv