Her kan du betale med Forbrugsforeningen 

Tilbage til webshop

Vilmas Cardigan - No. 194 - CaMaRose

40,00 kr.
Varenummer: 194194

OBS! Opskriften sælges kun med tilhørende garn.

Opskriften kommer i trykt format og sendes sammen med garnet.

VILMAS CARDIGAN er en yndig cardigan til piger i alderen 10-15 år, der strikkes i halvpatent. Cardiganen strikkes oppefra og ned og i opskriften er vejledning til kort model uden lommer og lang model med lommer.

Cardiganen kan strikkes i min SNEFNUG, STJERNESTØV eller med 4 tråd MÅNESTRÅLE eller MIDNATSSOL.

Størrelse:

10 (11) 12 (13) 14 (15) år.

Modellens færdige bryst mål: Ca. 85 (88,5) 88,5 (91,5) 91,5 (94,5) cm.

Den færdige models længde målt fra opslagskant til aflukning:

Kort model: Ca. 48 (50) 52 (54) 56 (58) cm. Se model uden lommer.

Lang model: Ca. 60 (63) 66 (70) 74 (78) cm. Se model med lomme.

Garn: SNEFNUG fra CaMaRose.dk. Snefnug består af 55% Baby Alpaca, 35% bomuld og 10% ekstra fin merinould.

Garnalternativ: STJERNESTØV eller 4 tråd MÅNESTRÅLE eller MIDNATSSOL fra CaMaRose.dk. OBS! Bemærk strikkes modellen i Månestråle (den uden lommer), skal der bruges det dobbelte antal nøgler, da de kun vejer 25 gram pr. nøgle!

Vejledende garnforbrug kort model: 6 (6) 7 (7) 7 (8) nøgler

Vejledende garnforbrug lang model: 7 (7) 8 (8) 9 (9) nøgler Snefnug eller Stjernestøv.

Knapper: 4 stk. 25 mm.

Pinde: Rundpind nr. 5 (60) cm eller længere til halsribben og rundpind nr. 6 (60) cm eller længere til bærestykket, underdelen, samt ærmerne. Strømpepind nr. 5 til de to lommekanter og ærmemanchetterne, samt strømpepind nr. 6 til lommeposen.

Bemærk at pinde størrelsen blot er vejledende! Det anbefales derfor altid at lave en strikkeprøve, for at finde den korrekte strikkefasthed før man påbegynder arbejdet! Desuden anbefales det, at have en omgangs/pindetæller til at holde styr på antallet af pinde, så du nemmere kan orientere dig, hvor i arbejdet du er!

Strikkefasthed:
ca. 13 m x 24 p er svarende til 10 cm x 10 cm på p nr. 6 i halvpatent. Ca. 15 m x 22 p er svarende til 10 cm x 10 cm på p nr. 6 i glat strik.

Antal
1
Tilføj til kurv