Her kan du betale med Forbrugsforeningen



Plain Yoke Tee 19 - leKnit - Strikkekit
Strik din egen Plain Yoke Tee 19 fra Lene Holme Samsøe - Sådan strikkes den:
Plain Yoke Tee 19 er glatstrikket og enkel at strikke. Den strikkes oppefra og ned i ét stykke.
Er du helt begynder, kan du eventuelt undlade vendepindene i nakken, så du udelukkende skal strikke rundt. Følg så opskriften til debutant-versionen, der strikkes udelukkende med retmasker.
Detailed Edition har vendepinde i nakken og dermed en halsudskæring, der er dybere foran end bag, hvilket giver en finere pasform.
Læs mere længere nede om detailed & debutant edition
Bemærk: Dette strikkekit indeholder garn, men IKKE strikkeopskrift. Den købes på www.leknit.com.
Se størrelse og garnforbrug længere nede
Her finder du din størrelse og garnforbrug til din Plain Yoke Tee 19:
VALG AF STØRRELSE
Plain Yoke Tee 19 er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 4-9 cm. Den er her vist med et bevægelsesrum på ca. 4 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 9 cm (103 cm – 94 cm = 9 cm).
> Målskitse finder du her
STØRRELSE
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
BLUSENS MÅL
Overvidde: (85) 89 (95) 103 (109) 116 (123) 133 (142) 152 cm
Længde*: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 cm
*Længden er målt midt bag, inkl. halskanten.
GARN OG FORBRUG
(200) 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 g Gepard Curly Cotton (50 g = 150 m) (Vist i fv. 102)
STRIKKEFASTHED
19 m x ca. 32 p glatstrik på p 4 mm.
Bemærk, at garner i bomuld typisk trækker sig sammen efter vask, men vokser lidt i brug.
VEJLEDENDE PINDE
Rundpinde 3 mm (40 cm).
Rundpinde 3,5 og 4 mm (30-40 og 80 cm).
Strømpepinde 3,5 mm (medmindre du bruger magic loop metoden).
Konstruktion, detailed edition (som på billedet)
Plain Yoke Tee 19 er strikket oppefra og ned med forhøjning i nakken, der laves med vendepinde (german short rows, GSR). Dvs. når vendepindene strikkes, strikker man frem og tilbage i glatstrik (dvs. ret på retsiden, vrang på vrangsiden). Bortset fra vendepindene strikkes blusen udelukkende i retmasker. Det runde bærestykke formes med udtagninger.
Konstruktion, debutant edition
Plain Yoke Tee 19 er strikket oppefra og ned. Alt strikkes rundt i glatstrik, dvs. man strikker udelukkende retmasker. Det runde bærestykke formes med udtagninger. Eneste forskel i forhold til ”detailed edition” er at ”debutant edition” er ens i halsen for og bag.
Curly Cotton fra Gepard Garn: 74,00 kr. (50 g)
____________________________________________________
Str. XXS / XS: 4 x Curly Cotton = 296,00 kr. (Ekskl. fragt*)
Str. S / M / L: 5 x Curly Cotton = 370,00 kr. (Ekskl. fragt*)
Str. XL / 2XL: 6 x Curly Cotton = 444,00 kr. (Ekskl. fragt*)
Str. 3XL / 4XL: 7 x Curly Cotton = 518,00 kr. (Inkl. fri fragt)
Str. 5XL: 8 x Curly Cotton = 592,00 kr. (Inkl. fri fragt)
*Fri fragt fra 499,-
